http://www.flickr.com/photos/alexkehr/
[Linkfeed]

Doner Kebab med bagte kartoffelbåde og yoghurt dressing

En lækker sommer-ret baseret på det tyrkiske køkken. Doner kebab også kendt som Pilav Ustu Doner er en meget populær ret i hele verden og ikke uden grund.

Ingredienser

  • 2 stykker oksemørbrad (eller mørt og skært oksekød), hver 200 gram
  • 200 gram hakket oksekød
  • 4-6 kartofler
  • Creme fraiche eller naturel yoghurt
  • Frisk dild eller andre friske krydderurter
  • Friskpresset citronsaft
  • Et par fed hvidløg
  • Basilikum
  • Salt
  • Peber

Såden laves Doner kebab / Pilav Ustu Doner:
Tilføj salt og peber til det hakkede oksekød, ælt det grundigt og placer det så mellem de to stykker oksemørbrad. Pak det hele ind i plastikfolie og læg det i fryseren natten over. Tag det ud op fra fryseren næste dag cirka 45 min. før det skal skæres. Brug en skarp kniv, en elektrisk kniv eller en pålægsmaskine til at skære kødet ud i tynde skiver. Steg derefter kødet på en pande, men olivenolie. Steg det ikke for meget.

Såden laves bagte kartoffelbåde
Vask kartoflerne og skær dem ud i både. Hæld dem i en plastikpose sammen med olivenolie, salt, peber og basilikum, og ryst posen for at fordele olien og krydderierne grundigt. Put indholdet i et ildfast fad, og bag det i ovnen ved 200 grader i 50 minutter. Kartoffelbådene er færdigbagte når de er gyldenbrune og knasende sprøde.

Såden laves yoghurt dressing
Hak dilden, pres hvidløget og tilsæt det, sammen med salt og peber til Creme fraichen eller naturel yoghurten. Lad det hele trække i køleskabet i et par timer for at give smag. Tilsæt citronsaft inden servering og rør det grundigt sammen.

Værsgo! Vi har lavet et helt nyt mad magasin.
Klik og læs det gratis her.