(c)http://www.flickr.com/photos/evilhayama/
[Linkfeed]

Fedtfattig og nem hjemmelavet leverpostej

De fleste danskere spiser ofte leverpostej. Leverpostej er billigt at købe men endnu billigere at lave selv. Og det er NEMT! Dette er en opskrift på en let, fedtfattig og lækker leverpostej som enhver kan lave selv. Vi bruger moste kartofler i stedet for spæk (ren svinefedt) som man finder i købt leverpostej og sparer derved en masse fedt væk.

Til 3 bakker leverpostej à 500g skal du bruge:
800 g lever fra svin, kalv, lam eller vildsvin
1 hakket løg
2 spsk salt
1 spsk peber
1 kop havregryn
3 spsk hvedemel
400 gram kartofler
3-4 æg
5 dl mælk

Kog først kartoflerne uden salt. Bland i mellemtiden lever, løg, havregryn, hvedemel, salt og peber sammen i en foodprocessor eller med en stavblender – jo mere du blender desto mere finthakket bliver den færdige leverpostej. Dejen skal være lind – cirka som sandkagedej.

Mos de kogte kartofler og tilsæt kartoffelmosen sammen med resten af ingredienserne. Bland det hele grundigt sammen med en grydeske.

Fordel dejen i 3 bakker à 500 gram (som du har gemt fra tildigere købt leverpostej) eller i lignende små ovnfaste fade eller foliebakker.
Leverpostej hæver lidt under bagning, så hæld ikke helt op til kanten, men næsten.

Stil bakkerne i vandbad (en bradepande med 1cm vand) og bag leverpostejen ved 200 grader i ca. 50 min.

Spis leverpostejen varm fra ovnen på en skive godt brød og frys resten.

Du kan købe lever hos slagteren og i supermarkedet. Du kan også kontakte din lokale jægerklub. Der er mange jægere som ikke bruger indmaden fra de dyr de skyder. Husk dog at sikre dig at dyret er testet for trikiner.

Værsgo! Vi har lavet et helt nyt mad magasin.
Klik og læs det gratis her.