(c)http://www.flickr.com/photos/fbd/
[Linkfeed]

Hjemmelavet koldskål og kammerjunkere på den nemme måde

Koldskål er en traditionel dansk sommer-ret, som er dejlig forfriskende i sommer solen efter en tur på stranden. Traditionen tro skal koldskålen serveres med kammerjunkere. Dette er en nem og forenklet opskrift på både koldskål og kammerjunkere.

Tip for udlandsdanskere:
Koldskål er baseret på kernemælk (buttermilk) og ymer, hvilket kan være svært at gå fat i udenfor Danmark. Alternativet er at blande en tyk yoghurt med sødmælk for at opnå den rigtige konsistens en tilpas surhed.

Kammerjunkere, ingredienser:

  • 300 g mel
  • 50 g smør eller olie
  • 100 g sukker
  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • lidt kardemomme
  • 1 knivspids fint salt

Sådan laves hjemmelavede kammerjunkere
Pisk æg og sukker sammen, og tilsæt smeltet smør (afkølet) eller olie. Tilsæt mel, bagepulver og salt, og ælt dejen let sammen og lad den stå i køleskabet i ca. 1 time. Rul dejen ud i en lang pølse, skær stykker på 2 cm af, og rul stykkerne til små boller. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 220 grader i cirka 10 min. Tag bollerne ud og del den med en kniv, mens de stadig er varme. Rist herefter kammerjunkerne færdige ved 190 grader indtil de har den rigtige farve, og lad dem køle ned. Kammerjunkerne bliver først sprøde når der er afkølede.

Ingredienser, koldskål

  • 1 liter yoghurt eller ymer
  • ½ liter kernemælk eller alm. mælk
  • 1 spsk. vanilje sukker
  • 3 spsk. sukker
  • saften fra 1 citron.

Risk sukkeret ud i citronsaften og bland mælkeprodukterne i. Rør det hele sammen og lad det trække i køleskabet i et par timer. Du kan evt. tilsætte lidt frisk frugt til din koldskål, for at give lidt ekstra surt, for eksempel rabarber eller lidt ekstra sødt som jordbær.

God fornøjelse.

Værsgo! Vi har lavet et helt nyt mad magasin.
Klik og læs det gratis her.