(c)http://www.sxc.hu/profile/wense91
[Linkfeed]

Hjemmelavet lagkagecreme

Fødselsdage, især børnenes, er oplagte dage at lave og nyde en god lagkage på. Mange laver standard versionen med købe-lagkagebunde, købe-lagkagecreme og marmelade fra den gamle fabrik. Men der findes så mange måder at gøre lagkagen mere interessant og frisk og velsmagende på. Start for eksempel med at bage lagkagebundene selv, lave kagecremen selv og tilsætte frisk frugt såsom banan, ferskner, jordbær, blåbær osv.

Her er opskriften på hjemmelavet lagkagecreme:

½ liter mælk
½ stang vanilje
6 æggeblommer
150 g flormelis
40 g maizena eller majsmel

Det første du gør er at skære vaniljestangen tværs igennem og kog den sammen med mælken i en gryde. Kog mælken forsigtigt, så den ikke brænder på. Tag en kniv og fisk vaniljestangen op og skræl alle vaniljekornene ud og put dem i mælken.

Pisk derefter æggeblommerne og sukkeret indtil massen bliver helt hvid. Rør forsigtigt maizena eller majsmel i.

Hæld den kogende mælk i æggemassen, mens du pisker langsomt og forsigtigt. Hæld derefter cremen tilbage i gryden og varm den op. Pisk nu cremen kraftigt indtil den bliver tyk, det tager ca. 1 min.

Nu er lagkagecremen færdig og kan afkøles i køleskabet. Hæld evt. den hjemmelavet lagkagecremen i en pose, så er du sikker på at der ikke kommer skind på lagkagecremen. Så snart kagecremen er kold er den klar til at bruge i lagkagen.

Værsgo! Vi har lavet et helt nyt mad magasin.
Klik og læs det gratis her.