(c)http://www.sxc.hu/profile/pontuse
[Linkfeed]

Hjemmelavet müsli med cashewnødder og solsikkekerner

Müsli er et udmærket morgenmåltid, som desværre oftest købes færdigt. Det er ganske let at lave det selv og man sparer både på pengene og tilsætningsstofferne ved at gøre det selv. Der er mange forskellige slags müsli, men fælles for alle varianter er at de er baseret på et eller flere kornprodukter, som er ristet i honning eller en form for sukker eller sirup.

Til denne havregrynsmüsli skal du bruge:

  • 400 g havregryn
  • 150 g honning
  • 100 g cashewnødder
  • 100 g solsikkekerner
  • 50 g smør

Sådan laves hjemmelavet müsli:

Smelt smøret i en tykbundet gryde eller pande og tilsæt honningen. Nødderne hakkes groft og blandes sammen med havregryn, og ristes ved middel til høj varme i honningen og smøret til det er gyldent. Det er vigtigt at røre det hele grundigt sammen fra start, så honning og smør fordeles godt i havregrynene, på den måde bliver müslien ristet mere jævnt man får en mere sprød og lækker müsli.

Serveres eksempelvis med yoghurt som morgenmad eller som en del af en anretning til brunch.

Værsgo! Vi har lavet et helt nyt mad magasin.
Klik og læs det gratis her.