Madopskrifter - Spændende opskrifter og idéer til god madlavning.
[Linkfeed]

Lune italiensk inspirerede boller

Hjemmebag er altid godt, både som en hyggelig familieaktivitet og til at diske op med når der kommer gæster eller overraske én med friske nybagte boller på sengen. Der er mange måder at lave dit brød eller boller specielle på fra gang til gang, forskelligt slags mel, med mælk eller vand, med kerner, rosiner, chokolade eller uden. Det er kun sjovt at eksperimentere, også med forskellige nødder, grøntsager eller krydderier. Det vigtigste når du bager er blot at du har tid, fordi det er essentielt at dejen får ro til at hæve ordentligt. Generelt siger man at dejen skal hæve af 2 gange og hver gang til dobbelt størrelse (ca. 1-1½ time af gangen).

Du skal bruge disse ingredienser til at bage italienske boller:

  • 1 æg
  • Ca. 3 skeer natural yoghurt eller creme fraiche
  • 1 spsk sukker
  • ½ spsk salt
  • ½ tsk tørgær (hvis du bruger frisk gær, så brug lidt mindre)
  • Ca. 250 g mælk
  • Ca. 400 g almindeligt mel
  • Ca. 100 g durum mel

Bland ingredienserne sammen en ad gangen og ælt dejen konstant. Brug bløde og konstante bevægelser. Du kan hurtigt se om der skal lidt mere mel eller mælk i dejen, den skal være blød og ikke klistre. Ælt dejen på bordet, så du kan komme til, læg derefter dejen i en skål med det viskestykke henover og stil skålen et lunt sted, evt. i en vinduskarm hvis solen skinner.
Når dejen er hævet til dobbelt størrelse, ælter du den igennem igen og former boller eller brød og sætter det til hævning igen. Når bollerne eller brødet er hævet til dobbelt størrelse sættes det i ovnen på nederste eller midterste rille, 180 grader i ca. 20-25 min.

Bollerne spises lune med smør, ost, hjemmelavet marmelade eller som du foretrækker dem. Alle har deres favorit, så der er noget for enhver smag.

Værsgo! Vi har lavet et helt nyt mad magasin.
Klik og læs det gratis her.