(c)http://www.flickr.com/photos/fotoosvanrobin/
[Linkfeed]

Rullesteg med grøntsagsfyld

En rullesteg behøver ikke bare laves med svesker eller persille, der er mange andre muligheder. Faktisk er en rullesteg med grøntsager en god måde at give smag og saftighed til stegen og samtidigt en måde at tilberede grøntsagerne på. Når grøntsagerne rulles ind i stegen og koges sammen med kødet, så tager de to smag fra hinanden og holder samtidigt på saft og kraft.

Her er ingredienserne til en rullesteg med grøntsagsfyld:

  • 1 kg. Rullesteg
  • 200 g. grønne bønner, du kan også bruge ærter eller gulerødder eller andre former for grøntsager
  • 50-100 g. grøn eller rød pesto
  • 1 tsk rosmarin
  • Lidt salt og peber
  • 1 spsk olie, gerne olivenolie
  • 1 dl. vand
  • Bred rullestegen ud på bordet og fordel fyldet som et jævnt lag over hele rullestegen. Rul derefter stegen forholdsvist stramt og bind den sammen med et stykke neutralt stykke snor. Varm en gryde op med lidt smør eller olie i bunden o når gryden er varm lægges rullestegen forsigtigt ned i gryden. Vend rullestegen en enkelt gang når den er blevet brun på den ene side. Når den også er brun på den anden side, så tilsæt lidt vand, ca. 1-2 kopper. Skru så ned for varmen og lad stegen simre på lav varme i gryden med låg på i ca. 1 time. Når stegen er færdig, så tag den op af gryden og pak den forsigtigt ind i sølvpapir og lad den hvile i 10-15 min. inden du kan tage sølvpapiret af og skære den ud i skiver.

    Rullestegen kan spises sammen med nye kartofler og det vand stegen blev stegt i, kan bruges til at lave sovs med. Rullestegen kan også spises sammen med pasta eller ris eller en god salat og hjemmebagt brød.

    Værsgo! Vi har lavet et helt nyt mad magasin.
    Klik og læs det gratis her.