(c)http://www.flickr.com/photos/john-schilling/
[Linkfeed]

Sandwich med lun ristet kylling, mango og frisk basilikum

En god sandwich kan man fremtrylle på mange måder. Der findes et utal af variationsmuligheder, om det er med baguette, franskbrød, groftbrød, hjemmebagt brød eller ristet toastbrød. Og hvad har du lyst til af fyld i din sandwich? Hvad med kyllingesalat eller tunsalat, eller den traditionelle skinke og ost? At lave en sandwich til frokost er også en god måde at få brugt hvad du har liggende i køleskabet, fordi du kan bruge næsten hvad som helst i din sandwich.

Her er ingredienserne til sandwich med lun ristet kylling, mango og frisk basilikum:

  • 1-2 kyllingefileter
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk olie
  • 1 advokado
  • små stykker agurk
  • et par cherry tomater
  • lidt cashew nødder
  • ½ mango
  • frisk basilikum
  • Rist kyllingefileten på panden med honning og olie i ca. 10 min til kyllingen er gennemstegt. Mos avokadoen. Rist et stykke brød og smør avokadoen ud på brødet, som du ellers smøre smør på et stykke brød. Skær kyllingefileten ud i mindre stykker og læg dem på brødet. Drys nu små stykker agurk, cherry tomater, cashew nødder, lidt mango og frisk basilikum henover din sandwich. Sandwichen smager især godt sammen med et glas kølig hvidvin.

    Værsgo! Vi har lavet et helt nyt mad magasin.
    Klik og læs det gratis her.