Madopskrifter - Spændende opskrifter og idéer til god madlavning.
[Linkfeed]

Supernem, blød og sprød æblekage

Der er ikke noget så lækkert som æblekage om efteråret, når man har været ude på æblerov og har køkkenet fuldt af æbler. Brug de æbler, som har pletter på til din kage, så har du de flotte liggende tilbage i frugtskålen.

Der findes jo mange æblekage opskrifter, men mange tager lang tid at lave enten med smuldredej eller med flere lag. Her er en supernem æblekage opskrift, som både er blød og sprød og smager utrolig lækkert.

Her er hvad du skal bruge af ingredienser til dejen:

100 g smør eller olie
200 g sukker
4 æg
200 g mel
1 tsk bagepulver

og til at fylde ovenpå kagen:

Ca. 8 æbler i tern
1 spsk kanel
3 spsk sukker

Start med at piske smør og sukker sammen og vend æggene i dejen. Tilsidst kommer du mel og bagepulver i dejblandingen. Hæld dejen i en tærteform. Fordel alle æbleternene ovenpå dejen og drys kanel og sukker ovenpå.

Stil æblekagen i ovnen ved 175 grader i ca. 45 minutter. Færdig. Supernem æblekage som er superlækker både til lidt forkælelse i weekenden eller når der kommer gæster på besøg. Du kan servere æblekagen med lidt flødeskum eller creme fraiche.

Værsgo! Vi har lavet et helt nyt mad magasin.
Klik og læs det gratis her.